Vigtigheden af den gode pasform

Vigtigheden af den gode pasform

Den gode pasform har stor betydning for om du bliver glad for tøjet. Holdbarheden i et stykke tøj bliver bedre, hvis det ikke laver forkerte træk i stoffet. Det rette valg af størrelse er vigtigere, end hvad størrelsen viser i nakken. Derfor tager jeg mig god tid til at guide dig til det rette valg.

God kvalitet og god pasform hænger sammen for mig. Jeg har udviklet en pasform i mine styles, som jeg mener passer på den nutidige kvinde. Men ingen er ens. Så for at imødekomme individuelle kvinder kan styles fra kollektionen modificeres med eksempelvis mere benlængde eller mere plads rundt om maven, så du får den rette pasform. Jeg kan eksempelvis kombinere to størrelser, hvis du har behov for det. Dette kan kun lade sig gøre, fordi konceptet i SABINE PETRI er Made To Order, hvor styles først bliver syet efter de er bestilt.  Små til-retninger er med i prisen og jeg guider dig hele vejen og du kan føle dig helt tryg.

 

 

 

 

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag besked om modesalon og seneste nyt! Ja, tak!